30 oktober 2011

Mit tema – Del 2: Sorte bokse

Dette er anden del af en serie af indlæg om mit tema her på bloggen. Disse indlæg vil omhandle mine overvejelser om ting som designet, opsætning og mere. Du kan eventuelt starte med at læse det første indlæg om sidens baggrund her.

De sorte bokse

Eksempler

Forskellige eksempler fra siden.

På siden er der især en ting, som går meget igen, nemlig de sorte bokse. Jeg har valgt at bruge disse bokse, da jeg for det første synes, at de giver en god kontrast på siden. På denne måde står de godt ud fra alt det andet indhold (fx blogindlæg) der er på websiden. Jeg bruger blandt andet disse sorte bokse ude i sidebaren, hvor de er med til at skabe en god balance på hele websiden. Der er på nogen sider og blogindlæg meget indhold, hvilket rykker balancen meget over i venstre side, men når sidebaren så er der, så skaber den en meget god balance, så siden føles rar at se på. Okay, det lyder måske lidt dumt noget af det jeg skriver, men det er også meget svært, at forklare det ordentligt. Du skal bare vide, at det virker! 😉

En anden grund til jeg bruger de sorte bokse, er at de er med til at indramme indhold og skabe nye afsnit. Som du kan se i sidebaren, så består den af flere bokse, hver boks har så en overskrift, som beskriver indholdet i boksen. På denne måde er det nemt at se, at indholdet i hver boks handler om samme ting. Et sted hvor jeg bruger en sorte bokse til at skabe afsnit, er på siderne der viser blogindlæg. Her er de sorte bokse med til at gøre det meget nemt at se, at nu slutter et indlæg og et nyt begynder.

Sidste grund til at jeg valgte at bruge de sorte bokse, er at jeg på hele siden har ville bruge forskellige elementer fra IT-Universitetets grafiske profil. IT-Universitetet bruger selv sorte bokse på mange af deres ting: webside, brochurer og mange andre ting. Dette kan bland ses på denne side.

 

Næste gang: Næste indlæg handler om opsætningen af blogindlæg.

En kommentar til "Mit tema – Del 2: Sorte bokse"

  1. Pingback: Mit tema – Del 1: Sidens baggrund | ITU Portfolio

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *