18 oktober 2011

Analyse af DIG!

Screenshot af surveyNu har min nye webside/blog været oppe at køre i over en måned og jeg synes ligesom det er på tide, at få slået fast hvem der egentlig besøger hjemmesiden og hvor tilfredse de i det hele taget er med det de ser.

Og findes der nogle smartere måder, end at køre et spørgeskema ud på websiden? Det tror jeg ikke selv, efter at have lært om spørgeskemaer (surveys) i flere af kurserne på IT-Universitetet. Så det her jeg altså valgt at gøre.

Måske er du allerede stødt på spørgeskemaet, eller så gør du det nok snart. Jeg har (til at starte med) valgt at ca. 40% af de besøgende vil blive spurgt om deltagelse, da jeg lige vil teste at alle forstår spørgeskemaet. Når jeg kan se at svarende kommer ind og det ser ud til alt er forstået og intet skal rettes til, så sætter jeg det op, så alle bliver spurgt.

Survey overvejelser

Visning af besvarelserSom beskrevet ovenover, så vil jeg gerne finde ud af hvem mine besøgende i det hele taget er og derfor har jeg valgt at lave sådan et survey. Til at indhendte oplysninger har jeg valgt at bruge UserReport, da jeg har gode erfaringer med dem og da de desuden udlover 300 kr. til en heldig vinder, blandt de folk der har besvaret spørgeskemaerne. På den måde skal jeg ikke selv tænke på at sætte oplysninger op, så de nemt kan analysere og endnu vigtigere, så skal jeg ikke selv stå for at give de besøgende et incitament til at besvare skemaet. En anden grund er at denne service er 100% gratis, da de tjener penge på at analysere alle besvarelse fra alle tilmeldte sider.

Spørgsmål i surveyet

Redigering af surveyaSom standard er der alle de “grundlæggende analyse firma spørgsmål” i surveyet: Alder, køn, hvilken by folk bor i, deres økonomi, uddannelse og arbejde. Disse spørgsmål kan man ikke ændres eller fjernes, men da jeg selv synes de fleste er vigtige for, at man ordentligt kan analysere alle svar og  besøgs mønstre blandt de forskellige grupper (alder/køn/uddannelse/økonmi/landsdel/osv), så gør det ikke det helt store at de er der. Foruden de grundlæggende spørgsmål, så er der også spørgsmål om:

  • Brugerens samlet indtryk af siden,
  • Hvor ofte brugeren besøger siden
  • Om de synes det er nemt at navigere rundt og finde de informationer de ledte efter
  • Om de synes sproget var nemt og velskrevet
  • Om de synes websiden fremtræder professionel og troværdig

Disse spørgsmål kan heller ikke ændres, men er også ret vigtige, da jeg på den måde kan finde ud af, om der måske var noget der skulle laves om eller skrives anderledes.

Egne spørgsmål

Da jeg ikke mener, at de forud defineret spørgsmål, er nok til at udfylde alle de ting, som jeg gerne vil vide om brugeren, har jeg valgt at tilføje 2 ekstra spørgsmål:

Det første spørgsmål: “Angiv det svar der passer bedst på dig:”, med svarmulighederne: (Kun et svar)

  • Jeg er studerende på IT-Universitetet i København
  • Jeg er underviser/ansat på IT-Universitetet i København
  • Jeg er er ingen af ovenstående

Hvorfor er det med: Jeg vil gerne undersøge om det kun er mine lærer og medstuderende der besøger siden eller om der også kommer andre mennesker ind.

Det andet spørgsmål: “I hvilken forbindelse valgte du at besøge denne hjemmeside/blog?”, med svarmulighederne: (Mulighed for flere svar)

  • I forbindelse med IT-Universitetet i København
  • Surfede tilfældigt rundt
  • Søgning efter inspiration (via fx Google)
  • Søgning efter information/oplysninger (via fx Google)
  • Søgning efter Martin Jul Jönsson (via fx Google)
  • Søgning efter studerende (blogs, info mm.) på bachelor uddannelsen i Digitale Medier og Design på IT-Universitetet i København
  • Blev henvist hertil fra Facebook
  • Blev henvist hertil fra en anden webside eller blog
  • Jeg er arbejdsgiver og leder efter folk at ansætte
  • Overvejer at starte på bachelor uddannelsen i Digitale Medier og Design på IT-Universitetet i København og søgte derfor rundt på nettet (via fx Google)
  • Andre grunde (angives i en tekstboks neden under)

Hvorfor er det med: Dette spørgsmål har jeg valgt at tage med, da jeg gerne vil undersøge af hvilke(n) grund(e) folk har valgt at besøge websiden, så jeg på den måde kan optimere siden. Så hvis der fx er mange besøgende, som søger info (og meninger) om uddannelsen, så vil jeg lave et afsnit om dette, hvor jeg forklare mine indtryk fra uddannelsen mm. Eller hvis der fx er mange arbejdsgivere, så vil jeg lave et tydeligt afsnit/side om at jeg rent faktisk søger job.

1 oktober 2011

Mit tema – Del 1: Sidens baggrund

Hvor skal man mon starte, jeg har så meget jeg kan sige om designet og alligevel så virker det ret svært at komme rundt om alt.

Jeg tror jeg vil begynde med selve idéen bag designet, som egentlig bare kom pludseligt, som en lys idé. Jeg sad en aften/nat og brainstormede stille og roligt for mig selv i en rus af koffein. Jeg ville egentlig gerne lave et design, som passede både til mig og som samtidig havde noget IT-Universitet (herefter kaldet ITU) over sig. Så der sad jeg og tænkte i flere timer og pludselig *BUM*, så kom idéen. Selve designet skulle være meget simpelt og blog-agtigt: Øverst finder man en topmenu, neden under er selve siden og til venstre for sidens indhold, er der en sidebar med relevante oplysninger og links. Dette var jeg nok hele tiden klar over at jeg ville, men selve idéen til designet, som du nok mere vil læse om, vil jeg komme nærmere ind på i de næste indlæg i en serie af indlæg om “Mit tema”. Dette første indlæg i serien kommer til at handle om temaets baggrund. (mere…)