Bloggens pæne struktur
En god hjemmeside handler ikke kun om et pænt webdesign og nogle seje effekter (desværre). Før en hjemmeside kan betragtes som god, kræves der blandt andet også mange andre ting. I en øvelse fra faget Formidling, projektarbejde og webdesign, blev vi derfor “tvunget” til at tænke over og skitsere (se nederst), hvilken struktur vores hjemmeside skulle have. Med andre ord, hvilke menupunkter der skulle være og hvordan du som bruger, skal kunne trykke dig rundt på siden. Skal det være en hjemmeside med topmenuer, med dertil hørende undermenuer, skulle det være en simpel side med en enkelt menu, eller måske noget helt tredje.
Da jeg allerede havde sat min hjemmesides struktur op, var øvelsen ret nem at lave. Selvom jeg havde lært en masse nye ting i kurset, følte jeg ikke, at min side krævede nogen strukturelle ændringer. Ca. en uge før kurset hvor jeg sad og arbejdede på sidens struktur, gav jeg det faktisk ikke så meget tanke, hvilket egentlig strider imod den nye viden jeg har tilegnet mig.
Det skal ikke komme som nogen overraskelse, at jeg har arbejdet meget med hjemmesider før og at jeg også surfer en del rundt på nettet og samler inspiration til de forskellige webprojekter jeg har gang i. Derfor tror jeg selv, at når jeg laver nye hjemmesider, så tænker jeg ikke så meget over strukturen, da det ligger ret naturligt for mig.
Da jeg byggede websiden, sagde mine erfaringer mig, at topmenuen skulle opsættes på følgende måde: “Forside – Blog – Portfolio – Om mig – Kontakt”
Grunden til denne måde, ligger nok meget i at jeg tror brugeren går gennem hjemmesiden på denne måde. Når en bruger først kommer til hjemmesiden så er det oftest et blogindlæg de har Google’et sig frem til, eller også starter de på forsiden (som kan indeholde bloggen). Når de har læst et indlæg, så vil de gerne se hvad “ham der skrev det” egentlig kan, så derfra trykker de videre til ens portfolio. Hvis portfolioet virker spændende, får de måske lyst til at læse mere om personen bag og trykker så videre til siden “om mig”. Til sidst ligger så kontakt siden, som en bruger måske besøger som den sidste side? Dette er dog ikke grunden til at jeg har placeret den der. På de fleste hjemmesider i dag er det blevet en standard, at kontakt siden ligger til sidst i topmenuen eller til højre i bunden af siden. Da jeg personlig tror at brugere er vandt til dette, har jeg placeret kontakt-links der, så de ikke skal lede hele siden igennem og til sidst måske helt opgive at kontakte mig. Så sammenlignet med mange andre hjemmesider/blogs, kan man vist roligt sige, at jeg har valgt at gå den traditionelle vej, så brugeren føler sig hjemme og “in control of the situation”.
Skitse af hjemmeside-struktur

(Tryk for at se et større billede)
Kort beskrivelse: Billedet viser de to menuer, der findes på siden. Menuen i toppen (topmenuen) og menuen aller nederst til venstre (footer-menuen). På nogle af punkterne i menuen går der en streg længere ud til nogle kasser med rød tekst. Den røde tekst symbolisere at der er flere af siderne. Fx er der jo flere kategorier på denne webside, som fører ud til endnu flere forskellige blogindlæg.
Pingback: FPW: Eksamens aflevering | ITU Portfolio