Omskrivning af tekst til web
Ligesom der med alle andre ting, så er der altid regler og guidelines for, hvordan man gør det ene og det andet, så er der selvfølgelig også regler for, hvordan man skriver tekster til nettet. Selve reglerne vil jeg ikke begynde at liste op her, da det bliver for langt og på flere punkter kedeligt. Til gengæld vil jeg gerne smide en øvelse op, som gik ud på at omskrive en tekst om “oliebehandling af fyrretræ”, så den blev mere internet venlig.
Original tekst
Møbler i ubehandlet fyrretræ skal behandles med olie, hvis de ikke skal tørre ud. Med oliebehandlingen beholder møblerne deres fine overflade.
Du skal sørge for en god ventilation, imens du arbejder. Og du skal tænke på, at klude og lignende, som er indsmurt i linolie, kan selvantænde.
For at oliere et fyrretræsmøbel skal du bruge sandpapir og en klods, kogt linolie, balsamterpentin, en klud eller en lille svamp og køkkenrulle.
Start med at undersøge, om der er grimme mærker eller skader på møblets overflade. Efterfølgende sliber du overfladen for at gøre den modtagelig over for olien. Dybe mærker sliber du væk med en slibemaskine, mindre skader klarer du med sandpapir. Hvilken type sandpapir du skal bruge, afhænger af overfladens tilstand. Du afslutter sliberiet med helt fint sandpapir. Bagefter tørrer du møblet rent for støv og lader det lufttørre. Derefter laver du en blanding af lige dele linolie og terpentin. Derpå påfører du olien i et godt lag med en klud eller svamp. Endestykkerne suger mere end resten af overfladen. Lad olien trænge godt ind i træet i maksimalt 30 minutter. Endelig tørrer du overflødig olie af med køkkenrulle, så overfladen bliver mat og fin. Lad møblet tørre natten over.
Omskrevet tekst
Undgå at dine ubehandlede fyrretræsmøbler udtørrer
Har du møbler i ubehandlet fyrretræ stående i dit hjem? I så fald bør du oliebehandle dem, hvis de ikke skal udtørre og derved miste deres fine overflade.
For at oliere et fyrretræsmøbel, skal man bruge sandpapir og en klud, kogt linolie, balsamterpentin, en klud eller en lille svamp og køkkenrulle.
Før du går i gang med oliebehandlingen skal du sørge for at du kan arbejde et sted, hvor der er god ventilation. Du skal også tænke på at klude og lignende nemt kan selvantænde, hvis de er smurt ind i linolie.
Når du skal til at i gang med behandlingen, skal du først tjekke om der er grimme mærker eller skader på møblets overflade. Derefter skal du gå i gang med at slibe overfladerne på møblet, så de bliver mere modtagelige for olien. Alle dybe mærker og skader slibes væk med en slibemaskine og mindre skader kan klares med sandpapir. Om du skal bruge den ene eller anden type af sandpapir, afhænger at overfladens tilstand. Sliberiet afsluttes med noget helt fint sandpapir, hvorefter møblet tørres rent for støv og sættes til lufttøring.
Når lufttøringen er færdig, laves der en blanding af lige dele linolie og terpentin. Blandingen påføres derefter i et godt lag med en klud eller en svamp. Bemærk at endestykkerne suger mere end resten af overfladen. Olien skal nu stå i maksimalt 30 minutter og trænge godt ind i træet, hvorefter al den overflødige olie tørres af med køkkenrulle, så overfladen bliver mat og fin. Nu skal møblet så bare stå natten over.
Tanker om omskrivningen
Noget af det første man bør tænke på inden en omskrivning er selvfølgelig: “Hvilken målgruppe?”. Så det startede jeg selvfølgelig ud med:
Jeg har valgt at målgruppen skal være nogle voksne i mellem 35 og 50 år. De skal være nogen der er lidt “gør det selv”-typen og som i den forbindelse, har opsøgt et gør det selv magasin/forum på internettet. Teksten skal derfor omskrives, så den også henvender sig til denne målgruppe.
Min første tanke var, at jeg ville omskrive teksten til en mere punkt-agtigt form. Hvor det hele er skrevet op i punkter: “Start med dette” – “Gør nu dette” – “Slut med dette”. Lidt på samme måde som fx Charlotte har gjort her: http://cjaeger.dk/2011/10/11/fra-trykt-tekst-til-web/ (link til omskrivningen i bunden af indlægget). Grunden til at jeg først ville gøre det på denne punkt-guide-måde, er fordi at det er den måde som fungere bedst på nettet. Det bliver kort, det bliver nemt at følge og det bliver lige til, hvilket er præcis det en “gør det selv”-type har brug for. Men, da jeg skulle lave opgaven, sad jeg sammen med nogen andre fra kurset, som også havde tænkt sig at gøre det på punkt-guide-måde… derfor valgte jeg at gøre det lidt anderledes.
Når jeg siger anderledes, så mener jeg, at jeg i stedet for at omskrive teksten til en slags punkt-for-punkt guide, har omskrevet den så den minder mere om en artikel fra “gør det selv” magasin.
Først og fremmest har jeg valgt at dele teksten op og omskrive det hele, til et bedre og mere læseligt sprog. Samtidig er den også blevet skrevet om, så den henvender sig mere til folk, ved at den nærmest taler til dem, ved brug af ordet “du” i sætninger som fx “Før DU går i gang”, “Har DU møbler i…”. Dette har jeg valgt at gøre, for at fange læserens interesse ved at de skal føle, at der nærmest bliver snakket direkte til dem.
Teksten er også blevet delt op i afsnit, så den bliver meget nemmere at overskue og skimme. Hvilket jeg også har gjort ved blandt andet at gøre, så hvert afsnit kan læses alene og så stadig give mening (til en vis grad). Faktisk kunne afsnittene også have fået overskrifter, hvilket ville have set ud på følgende måde: “Introduktion”, “Materialer”, “Vær opmærksom på”, “Sådan gør du”.
Tanker til slut: Det er altid vigtigt at tænke over hvilket medie man skriver en tekst til. Nogle medier kræver en ting, hvor andre kræver en anden. Sådan findes der en masse regler og råd for alle de forskellige medier, som man altid bør tænke over en ekstra gang, inden man udgiver en tekst i et bestemt medie.
Pingback: FPW: Eksamens aflevering | ITU Portfolio