Halvdelen af første semester på min nye uddannelse på IT-Universitetet i København, er hermed overstået. Efter at have holdt en god efterårs ferie og fået bearbejdet indtrykkene, føler jeg derfor, at det må være på tide at gøre status på de mange indtryk. Og hvilken nemmere måde kan det gøres på, end ved at skrive et indlæg og få det ned som ord?
Starten på IT-Universitet har budt på mange indtryk og følelser: Fede omgivelser, nye rare mennesker, nye lærere man skal vænne sig til, en helt anden måde at lære på og ikke mindst meget stører forventninger til en.
Starten…
Alt startede med et hårdt og sjovt intro-forløb, hvor vi blandt andet blev tæsket gennem en masse info om uddannelsen, stedet og meget meget mere. Der var dog også de sjovere ting, som da vi fx skulle lave et projekt om byrum, digitalitet og affald. I projektet valgte vi (min gruppe) temaet hundelort, som jo ikke er særligt hyggeligt inde i byen… eller nogen andre steder, for den sags skyld. På en af øvelserne under det projekt, blev vi blev sat ud for at skulle samle erfaringer fra den virkelige verden. Dette betød så, at vi skulle rende rundt udenfor og kigge på lort. Må nok sige, at det ikke lige var det jeg havde regnet med, nu hvor man starter på et IT universitet. 😀 (mere…)
Nu har min nye webside/blog været oppe at køre i over en måned og jeg synes ligesom det er på tide, at få slået fast hvem der egentlig besøger hjemmesiden og hvor tilfredse de i det hele taget er med det de ser.
Og findes der nogle smartere måder, end at køre et spørgeskema ud på websiden? Det tror jeg ikke selv, efter at have lært om spørgeskemaer (surveys) i flere af kurserne på IT-Universitetet. Så det her jeg altså valgt at gøre.
Måske er du allerede stødt på spørgeskemaet, eller så gør du det nok snart. Jeg har (til at starte med) valgt at ca. 40% af de besøgende vil blive spurgt om deltagelse, da jeg lige vil teste at alle forstår spørgeskemaet. Når jeg kan se at svarende kommer ind og det ser ud til alt er forstået og intet skal rettes til, så sætter jeg det op, så alle bliver spurgt.
Survey overvejelser
Som beskrevet ovenover, så vil jeg gerne finde ud af hvem mine besøgende i det hele taget er og derfor har jeg valgt at lave sådan et survey. Til at indhendte oplysninger har jeg valgt at bruge UserReport, da jeg har gode erfaringer med dem og da de desuden udlover 300 kr. til en heldig vinder, blandt de folk der har besvaret spørgeskemaerne. På den måde skal jeg ikke selv tænke på at sætte oplysninger op, så de nemt kan analysere og endnu vigtigere, så skal jeg ikke selv stå for at give de besøgende et incitament til at besvare skemaet. En anden grund er at denne service er 100% gratis, da de tjener penge på at analysere alle besvarelse fra alle tilmeldte sider.
Spørgsmål i surveyet
Som standard er der alle de “grundlæggende analyse firma spørgsmål” i surveyet: Alder, køn, hvilken by folk bor i, deres økonomi, uddannelse og arbejde. Disse spørgsmål kan man ikke ændres eller fjernes, men da jeg selv synes de fleste er vigtige for, at man ordentligt kan analysere alle svar og besøgs mønstre blandt de forskellige grupper (alder/køn/uddannelse/økonmi/landsdel/osv), så gør det ikke det helt store at de er der. Foruden de grundlæggende spørgsmål, så er der også spørgsmål om:
Brugerens samlet indtryk af siden,
Hvor ofte brugeren besøger siden
Om de synes det er nemt at navigere rundt og finde de informationer de ledte efter
Om de synes sproget var nemt og velskrevet
Om de synes websiden fremtræder professionel og troværdig
Disse spørgsmål kan heller ikke ændres, men er også ret vigtige, da jeg på den måde kan finde ud af, om der måske var noget der skulle laves om eller skrives anderledes.
Egne spørgsmål
Da jeg ikke mener, at de forud defineret spørgsmål, er nok til at udfylde alle de ting, som jeg gerne vil vide om brugeren, har jeg valgt at tilføje 2 ekstra spørgsmål:
Det første spørgsmål: “Angiv det svar der passer bedst på dig:”, med svarmulighederne: (Kun et svar)
Jeg er studerende på IT-Universitetet i København
Jeg er underviser/ansat på IT-Universitetet i København
Jeg er er ingen af ovenstående
Hvorfor er det med: Jeg vil gerne undersøge om det kun er mine lærer og medstuderende der besøger siden eller om der også kommer andre mennesker ind.
Det andet spørgsmål: “I hvilken forbindelse valgte du at besøge denne hjemmeside/blog?”, med svarmulighederne: (Mulighed for flere svar)
I forbindelse med IT-Universitetet i København
Surfede tilfældigt rundt
Søgning efter inspiration (via fx Google)
Søgning efter information/oplysninger (via fx Google)
Søgning efter Martin Jul Jönsson (via fx Google)
Søgning efter studerende (blogs, info mm.) på bachelor uddannelsen i Digitale Medier og Design på IT-Universitetet i København
Blev henvist hertil fra Facebook
Blev henvist hertil fra en anden webside eller blog
Jeg er arbejdsgiver og leder efter folk at ansætte
Overvejer at starte på bachelor uddannelsen i Digitale Medier og Design på IT-Universitetet i København og søgte derfor rundt på nettet (via fx Google)
Andre grunde (angives i en tekstboks neden under)
Hvorfor er det med: Dette spørgsmål har jeg valgt at tage med, da jeg gerne vil undersøge af hvilke(n) grund(e) folk har valgt at besøge websiden, så jeg på den måde kan optimere siden. Så hvis der fx er mange besøgende, som søger info (og meninger) om uddannelsen, så vil jeg lave et afsnit om dette, hvor jeg forklare mine indtryk fra uddannelsen mm. Eller hvis der fx er mange arbejdsgivere, så vil jeg lave et tydeligt afsnit/side om at jeg rent faktisk søger job.
De fleste der har WordPress, kender måske allerede plugin’et “Hello Dolly”?
Hvis du ikke kender det allerede, så er det kort fortalt et plugin, som ikke gør andet end at vise sætninger fra en gammel sang kaldet “Hello Dolly“. (Find plugin’et her) Bortset fra at plugin’et i sig selv er ret ligegyldigt, så er det da super kedeligt, at det skal være tekster fra en gammel sang, ikke? Så jeg satte mig for at smide noget bedre sangtekst på.
Jeg har valgt at lave to nye plugins ud af det gamle. Det ene plugin har tekster fra Suspekt’s sang “Amore Infelice” og det andet plugin har tekster fra L.O.C.’s sang “Absinthe“. Grunden til det lige netop blev de to sange er kort sagt fordi, at “Amore Infelice” generelt bare er en super fed sang, med nogle super fede tekst og “Absinthe” er valgt bare fordi jeg kan.
Men du skal selvfølgelig ikke snydes, så neden under kan du finde de to plugins som GRATIS kan hentes til din egen WordPress-installation.
Download plugins
Hent de to plugins
– Plugin med “Amore Infelice”-tekster: Download her
– Plugin med “Absinthe”-tekster: Download her
Sådan gør du: 1: Hent en af de to plugins.
2: Læg .php-filen ind i mappen “plugins” i din wordpress-mappe: [Din wordpress mappe] -> wp-content -> plugins
3: Upload filen til din server via. et FTP-program.
4: Login på din webside og kig under “Plugins”, der skal du aktivere enten “Hej Suspekt” eller “Hej L.O.C.”, afhængigt af hvilket plugin du har hentet.
En anden sangtekst? Okay, du er måske ikke til Hip Hop og rap? Jamen hvis du vil have en anden sangtekst, så skriv en kommentar nedenunder og så vil jeg kigge på (helt gratis!).
Hvornår er man egentlig klog nok til at kunne skrive og udgive en såkaldt akademisk artikel eller bog? Efter at have læst flere af disse typer akademiske tekster i kompendierne fra de forskellige kurser, synes jeg at der tegner sig et klart svar.
Flere gange når jeg har skulle læse op til en forelæsning, har jeg skulle bruge lang tid og tonsvis af forskellige online-ordbøger. Og hvorfor skal jeg så det, tænker du måske? Jo nu skal du få svaret:
Når man skriver en akademisk tekst, så handler det om at bruge så mange kloge ord som muligt. Eller skrevet mere akademisk:
Idet man forfatter et akademisk skrift, gøres der klog i at benytte vise termer i så stor en kvantitet, som ens encephalon tillader en at fabrikere.
Men virker min omskrivning overhovedet klogere? Den viser godt nok at jeg kan bruge fine/kloge ord, men lige frem at teksten skulle lyde klogere? Nej. Begge tekster har præcis samme mening, så hvorfor ikke bare skrive den første udgave og få samme mening ud, samtidig med at man gør det hele meget nemmere for andre at læse og forstå.
En klog person for mig, ville da være en person, som kan finde ud af at formulere svære teorier, i et så nemt forståeligt sprog som muligt.
Ja, jeg ved da godt at jeg går på universitetet og at det jo er svære tekster man får her, men derfor kunne nogle af teksterne vel godt være skrevet så de fleste kan være med.
Hvordan kan man bruge teknologi, hvis man har et handicap eller en funktionsnedsættelse? Sådan lød en opgave i kurset Introduktion til Interaktionsdesign.
Vi valgte i gruppen at teste, hvordan og om man i det hele taget kan bruge en Playstation controller til at spille spil, hvis man har brækket eller på andre måder, ikke kan bruge en arm/hånd. Dette scenarie har vi lavet en kort optagelse af:
Men kan man egentlig forbedre denne teknologi, så folk med kun en hånd/arm kan bruge den?
Jeg tror det faktisk ikke selv. I mange spil kræves der, at man både kan styre kameraet og spilleren, og dette kan man ikke med kun en hånd (ofte bruges begge tommelfingre)…. med mindre man er virkelig god. Så selve controlleren tror jeg ikke man kan redesigne, så den fungere optimalt til dette. Faktisk tror jeg, at hvis den skulle designes til det, så ville det kræve, at man fjernede en masse funktioner, som “almindelige” folk nok ikke kan leve uden.
Hvis man derimod skulle gøre noget mere en-hånds-venligt, så skulle man måske lave nogle spil, som kun krævede en hånd at styre. Altså så der kun skulle bruges den ene del af controlleren, som en en-håndet person ville kunne betjene.
“At designe en hjemmeside til danske brugere, er det samme som at designe en hjemmeside til kinesiske brugere”… dette er en tanke, som folk bag hjemmesider aldrig må tænke! Faktisk er der en kæmpe forskel på hvordan vi rundt om i verden, ser på designs. I nogle lande betyder en farve måske noget godt, hvor den i et andet land symbolisere død og ødelæggelse. Webdesignere og andre der laver hjemmesider, skal derfor altid sætte sig ind i andre landes forståelse af farver, symboler og så videre.
I en øvelse i kurset “Formidling, projektarbejde og webdesign”, skulle vi i grupper analysere og redesigne en udenlands webside. Redesignet skulle være til danske +30 årige, som kan lide skandinavisk design (Ikea, B&O osv). (mere…)