19 januar 2012

Eksamen veloverstået

Velkommen på den anden side af julen og nytåret, jeg håber du nød dem og at de har bragt en masse gode gaver og ikke mindst god familie hygge!

Jeg fik 10

Jeg fik 10!

Så er eksaminerne (vel)overstået for de kære mennesker på linjen Digitale Medier og Design… eller i mit tilfælde så er eksamen (yep, ental) veloverstået. Jeg fik intet mindre end karaktereren 10 i Formidling, Projektarbejde og Webdesign.

Hvad var eksamens opgaven? Tjo det er den du kigger på lige nu, nemlig dette portfolio/denne blog.

Kun EN eksamen?
At jeg kun er gået op til en eksamen skyldes, at jeg skifter uddannelse. Dette vil jeg dog skrive om i et andet indlæg, hvor jeg nok skal forklare hvorfor jeg har valgt at skifte uddannelse, hvilken uddannelse jeg skifter til og ikke mindst, at jeg stadig elsker ITU og DMD-klassen! 🙂

Tilbage til pointen…
.. eller tilbage til min karakter: Synes selv det er super fedt, at jeg fik 10, da jeg ikke helt viste, hvad jeg skulle regne med. Selve eksamen handlede meget om de valg man havde taget i forbindelse med sit portfolio (changeloggen) og også meget om de refleksioner, som man havde skrevet om de forskellige øvelser, der blev lavet i løbet af året. Og ærligt talt, så var jeg meget i tvivl om jeg havde skrevet det rigtige. Hvilket jeg åbenbart havde?

Så hvad nu?
Hvad har jeg så lært i løbet af dette kursus/fag, som jeg kan tage med mig videre i livet… tja, kig selv tilbage på mine indlæg i kategorien “Formidling, projektarbejde og webdesign“, de må jo åbenbart beskrive det ret godt.

Fik jeg forresten sagt at jeg fik 10? For hvis ikke, så vil jeg gerne lige nævne at jeg fik 10! Wup Wup! 😉


Jeg håber 2012 briger jer alle nogle super gode oplevelser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *