27 oktober 2011

Test af portfolio… nej tak?

Det sjoveste ved et projekt er altid at teste det til sidst og se om alle ens tanker om brugerene nu var rigtige. Jeg tror måske, at du er klog nok til at finde mine kontakt oplysninger, men kan du egentlig det? Har jeg mon overvurderet din intelligens?
(*Hint hint*: Kig øverst til højre) 😀

Test resultater

Fornylig lærte vi om forskellige typer tests af websider, hvilket faktisk var spændende og godt at lære om. En ting var at underviseren faktisk arbejder med sådan noget og derfor vidste meget om det (nej, det hjælper ikke at fedte på universitetet…), men mest af alt var det godt at lære, da jeg selv har flere websider og ligefor tiden er igang med et stører projekt, som forhåbentlig kommer ud i hele Danmark. Efter disse forelæsninger, har jeg helt klart fået blod på tanden til at lave nogle såkaldte “tænke højt”-tests på mit nye (og hemmelige) projekt.

Selve “tænke højt”-metoden, går kort fortalt ud på, at man giver test brugeren nogle forskellige opgaver på websiden. Disse opgaver skal de så løse, samtidig med at de hele tiden fortæller/tænker-højt om hvad de foretager sig på siden og hvad de tænker om siden. På denne måde kan man som (blandt andet) webside udvikler sætte sig ind i hovedet på en reel bruger og høre/se, om det man nu troede om brugerens adfærd på siden, egentlig også passer og om der måske er noget der skal ændres.

Test af mit eget portfolio… eller ikke?

Dagens øvelse gik så ud på, at vi skulle lave nogle tænke højt tests på hinanden og derefter analysere resultaterne…. samt rette på websiden, hvis noget var helt galt.

Jeg må dog indrømme, at jeg har valgt ikke at gå så meget op i at teste mit portfolio, da jeg selv mener at man ikke kan teste nok. Jeg kunne give folk en opgave om at finde et bestemt indlæg, jamen det kan de bare søge sig frem til. Jeg kan sige de skal finde mine kontakt oplysninger, jamen der er et stort link i toppen kaldet kontakt. Selvom det er dårlig stil, at jeg vælger at antage at det er for simpelt, så er det mest fordi jeg meget hellere vil prøve (senere hen) at analysere min kommende webprojekt, som er mere kompliceret og med mange flere forskellige sider. Øvelsen fra i dag blev derfor mest til lidt snak om hinandens blogs og designs.

Dermed ikke sagt, at lidt snik snak blandet med “tænke højt”-metoden ikke gav resultater, for det gjorde den skam. Jeg lærte flere ting fra testen af min egen blog, men også af at teste andres blogs og derved finde ud af hvad de havde, som virker og ikke virker.

Jeg mener dog ikke selv i denne test, at jeg kom frem til de store ændringer på mit eget design, andet end at min baggrund nok skal optimeres. Den giver nemlig ikke så stor mening på små computerskærme, som på store. Så dertil skal jeg finde en løsning, som giver mening på små skærme, men som også samtidig udnytter de store skærme.

Det bedste ved testen var dog, at jeg nu ved nogen lunde hvordan og at jeg skal have lavet nogle “tænke højt”-tests på mine kommende websider.

 

En kommentar til "Test af portfolio… nej tak?"

  1. Pingback: FPW: Eksamens aflevering | ITU Portfolio

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *