Mit tema – Del 1: Sidens baggrund
Hvor skal man mon starte, jeg har så meget jeg kan sige om designet og alligevel så virker det ret svært at komme rundt om alt.
Jeg tror jeg vil begynde med selve idéen bag designet, som egentlig bare kom pludseligt, som en lys idé. Jeg sad en aften/nat og brainstormede stille og roligt for mig selv i en rus af koffein. Jeg ville egentlig gerne lave et design, som passede både til mig og som samtidig havde noget IT-Universitet (herefter kaldet ITU) over sig. Så der sad jeg og tænkte i flere timer og pludselig *BUM*, så kom idéen. Selve designet skulle være meget simpelt og blog-agtigt: Øverst finder man en topmenu, neden under er selve siden og til venstre for sidens indhold, er der en sidebar med relevante oplysninger og links. Dette var jeg nok hele tiden klar over at jeg ville, men selve idéen til designet, som du nok mere vil læse om, vil jeg komme nærmere ind på i de næste indlæg i en serie af indlæg om “Mit tema”. Dette første indlæg i serien kommer til at handle om temaets baggrund.
Temaets baggrund
Jeg har altid gode kunne lide baggrunde, hvor der skete noget og som der ikke bare indeholder en kedelig farve eller et kedeligt repeteret mønster. Eftersom jeg gerne ville have noget ITU ind i designet, virkede det ret naturligt, at bruge et af de billeder jeg allerede havde af bygningen (se billedet her).
Bygningens indre i sig selv er meget genkendelig for folk der allerede kender ITU og var derfor meget oplagt at vælge. Derefter manglede der jo så noget mig i det. Dette løste jeg ved at smide et stock-foto (af: kovik) med en masse tekst og “mere” oven på, så det får det mere beskidte (grungy) look, som jeg synes meget om. Den næstsidste effekt jeg valgte at smide på billedet var den lilla farve, som (næsten) er den farve der repræsenterer den linje jeg går på kaldet Digitale Medier og Design. Den sidste effekt jeg valgte at tilføje på billedet, er den pixeleret hjørne, som kan ses i toppen til venstre.
Nem udskiftning af baggrund
Sidst men ikke mindst, så var tankerne med baggrunden også, at den skulle kunne udskiftes med næsten alle andre typer af billeder, uden at det ville ødelægge designet. Dette har jeg fået gjort muligt ved, at selve den hvide boks som indeholder siden, den er gjort en smule gennemsigtigt og alle farverne rundt omkring på siden er hold i sorte, hvide og grå farver, så alle andre farver (baggrunde) passer perfekt på. Det eneste som skal ændres sammen med en baggrund, vil som hovedregel kun være farven på linksene, hvilket dog også kan gøres relativt simpelt.
Jeg har lavet et animeret eksempel på dette, som du (hvis det virker på din computer) kan se ved at trykke på billedet ovenover eller ved at trykke her.
Her vil jeg så afslutte det første indlæg om temaet. Det hele kommer som en serie af indlæg, da det ellers bliver for langt.
Næste indlæg: Næsten indlæg handler om de sorte bokse, som jeg bruger rundt omkring på siden: Læs indlægget her

Pingback: Mit tema – Del 2: Sorte bokse | ITU Portfolio
Pingback: Mit tema – Del 3: Opsægning af indlæg | ITU Portfolio
Pingback: Midlertidigt: Halloween baggrund | ITU Portfolio
Pingback: v0.1a til v0.6b: Wordpress og design | ITU Portfolio
Pingback: Mit tema – Del 2: Sorte bokse | KEA Portfolio
Pingback: Midlertidigt: Halloween baggrund | KEA Portfolio
Pingback: Mit tema – Del 3: Opsætning af indlæg | KEA Blog